BRØNDBY KOMMUNES
SUNDHEDSPOLITIK OG HANDLEPLAN 2010
Indhold
Indledning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Hvad er sundhed? .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Udfordringer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Politik og principper .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Organisering .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Prioriterede områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Prioriterede områder med effekt på kortere sigt .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Prioriterede områder med effekt på længere sigt .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
3
1. Indledning
De første tanker om, hvad en sundhedspolitik
kunne indeholde, blev gjort ved et
stormøde i 2005. Efterfølgende arbejdede
53 politikere, borgere og ansatte i kommunen
på at udarbejde „Sundhedsfremme
i Brøndby Kommune, Idé-katalog og
strategi”, som blev offentliggjort i 2006.
Denne sundhedsstrategi har sammen med
ny viden og nye erfaringer dannet grundlag
for udarbejdelsen af årlige sundhedspolitikker
og handleplaner. Kommunerne
fik den 1. januar 2007 en ny rolle på sund hedsområdet.
Den borgerrettede forebyggelse
samt dele af den patientrettede forebyggelse
blev kommunernes ansvar. Det
indebærer, at kommunen skal arbejde på
at skabe sunde rammer for borgerne og
tilbyde forebyggende aktiviteter. Meget
af dette arbejde foregår i dialog med borgere,
der benytter kommunens tilbud, de
praktiserende læger og hospitalerne.
I 2010 vil vi fortsætte en række igangsatte
aktiviteter, men have hovedvægten på to
områder der også tidligere har været prioriteret:
l Motion og bevægelse for børn og
unge
l Indsatser for borgere med kronisk
sygdom
Sundhedspolitikken understreger Brøndby
Kommunes ønske om, at betragte de
forskellige sundhedsfremmende og forebyggende
initiativer under ét – også selvom
aktiviteterne er forankrede og varetages
forskellige steder i den kommunale
organisation.
Sundhedspolitikken giver et overblik over
de forskellige indsatser. Hvis man ønsker
konkrete oplysninger om tid og sted og
yderligere informationer, kan de bl.a. fin des
på hjemmesiden:
www.brondby.dk/sundibrondby
Brøndby Kommunes sundhedspolitik og handleplan 2010
Stormøde om sundhedsstrategi i 2005
5
2. Hvad er sundhed?
Vi kan spise og leve sundt, og en arbejdsplads
kan have en sundhedspolitik, men
det er langt fra sikkert, at alle har den
samme opfattelse af begrebet sundhed eller
praktiserer den på samme måde.
Hvilken sundhed det er, der skal fremmes,
når man taler om sundhedsfremme
og forebyggelse, kan der være forskellige
svar på. Sundhed kan forstås som:
Fravær af sygdom
Fysisk, psykisk og socialt velbefindende
Kraft og styrke
Oplevelse af godt helbred og livskvalitet
Trivsel og velvære
I arbejdet med sundhedsstrategi og sundhedspolitik
i kommunen har vi set sundhed
som fravær af sygdom og oplevelse
af godt helbred og livskvalitet.
Som vi skriver på vores hjemmeside
www.brondby.dk/sundibrondby handler
sundhedsfremme ikke kun om motion, ernæring
og afholdenhed. Dans, livskvalitet
og velsmag er også for mange vigtigt for
at leve et godt og sundt liv.
Sundhedsfremme og forebyggelse
– hvad er forskellen?
Sundhedsstyrelsen definerer sundhedsfremme
som sundhedsrelaterede
aktiviteter, rammer og processer, der
fremmer den enkeltes sundhed og
folkesundheden. Forebyggelse defineres
som sundhedsrelaterede aktiviteter, der
søger at hindre opståen og udvikling af
sygdomme, psykosociale problemer eller
ulykker.
Dans, livskvalitet og velsmag er også for mange vigtigt for at leve et godt og sundt liv
Linedance ved Brøndby Strand Centrum
6
7
Mange, der arbejder med sundhed, sygdom
og forebyggelse, ser i praksis ikke
den store forskel på forebyggelse og
sundhedsfremme. Det gør vi heller ikke
i Brøndby Kommune. Det vigtige er ikke,
om der er tale om sundhedsfremmende
eller forebyggende aktiviteter, men derimod
om den enkelte borger involverer
sig, og at der er de rette betingelser for at
opnå gode resultater. Der er mange faktorer,
der påvirker de muligheder, vi har for
at leve sundt. Det drejer sig eksempelvis
om:
• Adgang til grønne områder som
skov, strand og parker
• Sports- og foreningstilbud
• Måden trafikken er organiseret på
• Madordninger på skoler, daginstitutioner
og plejehjem
• Indkøbsmuligheder i nærområdet
• Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
• Indtægt og uddannelse
• Vores arveanlæg
Sundhed er altså ikke kun et personligt
valg. Det er ikke altid nok, at ønske sig
sundere og lave nogle ting om i sit liv.
Den måde, vi møder omgivelserne på, og
den måde omgivelserne er indrettet på,
har stor betydning for vores handlemuligheder
og mulighed for at leve et sundt
liv.
8
3. Udfordringer
Brøndby er en vestegnskommune med en
stor andel af almennyttigt boligbyggeri
(ca. 65 %) og indkomstgrundlag og uddannelsesniveau
er generelt lavt. I Brøndby
er der kun halvt så mange borgere med
videregående uddannelse sammenlignet
med hele landet og regionen. Der er om kring
1/3 flere, som ikke har anden ud dannelse
end 8. – 10. klasse. Man ved, at
der er sammenhæng mellem uddannelse/
indkomst og forekomst af sygdom og
gennemsnitlig levealder. Middellevetiden
for Brøndby Kommunes borgere var for
perioden 1997-2001 73,5 år for mænd og
78,5 år for kvinder. Middellevetiden var
for mænd 0,5 år kortere end for Region
Hovedstaden set samlet og 0,9 år kortere
end landsgennemsnittet. Tilsvarende tal
for kvinder var 0,4 og 0,6 år kortere. For
en række sygdomme gælder det, at der er
en høj forekomst i Brøndby Kommune i
sammenligning med andre kommuner i
Region Hovedstaden.
I 2008 fik vi både resultaterne fra den
sundhedsprofil Region Hovedstaden
har udarbejdet og resultaterne fra den
KRAM-profil (KRAM = Kost, Rygning,
Alkohol, Motion) som Statens Institut for
Folkesundhed har udarbejdet. I regionens
sundhedsprofil lægges der vægt på at be skrive
sammenhængen mellem levevilkår
og sundhedstilstand. Sundhedsprofilen vi ser,
at der generelt, og også for Brøndby
Kommune, er en sammenhæng mellem
dårlig sundhedstilstand, høj andel af borgere
med kort uddannelse, høj andel af
borgere uden for arbejdsmarkedet og lav
bruttoindkomst.
Der tegner sig et billede af sundhedstil standen
i Brøndby Kommune med flere
tilfælde af lungesygdom, hjertekarsygdom,
diabetes og ryg-sygdom end i regionen
i gennemsnit. Derimod er forekomsten
af kræft, osteoporose, og allergi
lavere end regionsgennemsnittet.
Udgifter til indlæggelser, hospitalsophold
m.m. i kommunen er store, men udgifterne
er forventelige i forhold til den sociale
sammensætning i befolkningen. Brøndby
Kommunes samlede udgifter til sundhedsvæsnet
var i 2008 i alt 105.000.000 kr. De
66.000.000 var en aktivitetsbestemt med finansiering,
som vi har en vis indflydelse
på. Intentionen med medfinansiering er,
at jo lavere forbruget af sundhedssystemet
er, jo lavere bliver betalingen.
Brystkræftceller
Foto: Annie Cavanagh, Wellcome Images
9
KRAM-undersøgelsen angiver, at der er sammenhæng mellem risikofaktorerne
for kronisk sygdom. Hvis man på flere områder har en uheldig livsstil eller har
dårlige levevilkår, øges sygdomsrisikoen. Én og én bliver i dette tilfælde mere
end to. Selvvurderet helbred er desuden lavere i Brøndby Kommune end i regionen
i gennemsnit. Der er en sammenhæng mellem kostvaner, kronisk sygdom,
overvægt, søvnkvalitet og selvvurderet helbred.
I KRAM-spørgeskemaundersøgelsen oplyste hver ottende svarperson en højde
og vægt, som kategoriserer dem som svært overvægtige (BMI på 30 eller hø jere).
Især ældre er overvægtige. Helbredsundersøgelsen viste, at flere mænd
end kvinder er moderat overvægtige, lige mange kvinder som mænd er svært
overvægtige.
Den største andel af storrygere findes blandt mænd på 45-64 år og blandt kvin der
på 18-24 år. Der er en sammenhæng mellem lavt selvvurderet helbred og
rygning.
Halvdelen af de borgere, der deltog i KRAM-undersøgelsen, mente at kommunen
kunne gøre noget for at hjælpe borgerne til at blive mere fysisk aktive. Der
var især ønsker om flere motionstilbud, der tog hensyn til dårlig kondition og
helbredsproblemer. Der var også ønsker om flere motionsvenlige naturtilbud,
og mere oplysning om de tilbud der findes i forvejen. I regionens sundhedsprofil
angiver over halvdelen af borgerne, at de ønsker at ændre sundhedsadfærd.
10
4. Politik og principper
Brøndby Kommune ønsker en sundheds politik,
som består af flerårige gennemgå ende
temaer under hvilke, der kan udvælges
specielle indsatsområder.
Sundhedspolitiske principper
• En sundhedsfremmeindsats skal ske
tidligt i livsforløb og i sygdomsforløb.
Børn og unge er fremtidens voksne
og ældre, og de indsatser, der gøres
tidligt, vil sætte sig spor længe efter.
Også for ældre er det vigtigt med en
tidlig indsats
• Sundhedsfremme og forebyggelse skal
være en del af det daglige arbejde
i forvaltninger og institutioner
• Sundhedsfremme er også relevant information.
Det er vigtigt, at de sundhedsfremmeaktiviteter,
som borgerne
og kommunens ansatte udfører, bliver
kommunikeret ud til borgere, praktiserende
læger, hjemmeside m.m.
• En særlig opmærksomhed på uligheder
i sundhed. En stor gruppe af borgere
i Brøndby Kommune har af sociale
og kulturelle årsager andre ønsker og
behov vedrørende sundhedsfremme.
Under tilrettelæggelsen af indsatsen
skal der tages hensyn til disse ønsker
og behov, selvom det må erkendes, at
ikke alle ønsker kan eller skal opfyldes
• Uddannelse/kompetenceudvikling for
ansatte i kommunen skal prioriteres
højt, da de ansatte i mødet med borgerne
kan påvirke, hjælpe og formidle
viden. Mange ansatte er desuden borgere
i kommunen
• KRAM faktorerne (Kost, Rygning,
Alkohol, Motion) er vigtige, da de påvirker
forekomsten af mange kroniske
sygdomme. Sundhed kan dog vurderes
og måles på mange måder. For mange
mennesker handler sundhedsfremme
ikke bare om motion, ernæring og
afholdenhed, men i høj grad om f.eks.
dans, velsmag og livskvalitet
I arbejdet med de konkrete aktiviteter
lægger vi vægt på at:
• Aktiviteten skal være kortlagt,
det vil sige med projektbeskrivelse,
evaluering eller sat i forhold til sund hedsprofiler
eller en overordnet sund hedspolitik
• Aktiviteten må meget gerne være integreret
i andre tiltag (f.eks. aktiviteter
der både opfylder sundhedsmæssige og
rekreative formål på tværs af forvaltninger)
• Aktiviteten skal være målrettet i forhold
til de ønskede resultater
11
Træ fra omkring 1850, der viser fordelene ved at være sund. Sundhed (træets stamme) giver styrke til kroppen,
dette medfører velstand og lykke. Træets frugter er bl.a. god moral, fred, kærlighed, ærlighed, flid, tålmodighed
og udholdenhed. Foto: Wellcome Library, London
5. Organisering
Sundhed og forebyggelse forgrener sig
til mange aspekter i et menneskes liv og
berører derfor de fleste forvaltninger i
kommunen. Netop derfor var ønsket i det
indledende sundhedsstrategiarbejde, at
bringe ideer og erfaringer fra alle forvaltninger
ind i arbejdet med udarbejdelsen af
en sundhedsstrategi.
SUND i Brøndby
De forebyggende sundhedsinitiativer er
formelt placeret hos „SUND i Brøndby”,
som er en sekretariatsfunktion under Social-
og Sundhedsforvaltningen. „SUND i
Brøndby” har det overordnede ansvar for
administrationen og implementeringen af
de vedtagne aktiviteter i handleplanen,
som ikke er forankret i en anden forvaltning.
”SUND i Brøndby” skal indenfor
det forebyggende sundhedsområde sørge
for samarbejdet med de andre forvaltninger,
Region Hovedstaden og interesseorganisationer.
Sundhedsstrategigruppen
De hidtil opnåede erfaringer (egne og
andres) skal inddrages i kommunens
sundhedsarbejde. Der er nedsat en Sundhedsstrategigruppe
med repræsentanter
fra alle forvaltninger, som skal sikre
forankringen af sundhedsarbejdet, samt
komme med input til sundhedspolitikken
og handlingsplaner. En særskilt gruppe,
Alkoholstrategigruppen, arbejder med
løbende revidering af en handleplan på
alkoholforebyggelsesområdet. Under
alkoholforebyggelsen hører f.eks. kommunens
misbrugskonsulenter og Café
Sol-Vej, som er en alkoholfri og stoffri
klub-café.
Andre samarbejdspartnere
• Brøndby Kommune samarbejder meget
med de omkringliggende kommuner.
F.eks. samarbejder vi på genoptræningsområdet
med Glostrup og Albertslund
Kommuner, og i Vestegnens
Sundhedsforum samarbejder vi med
andre kommuner på Vestegnen om bl.a.
undervisningsforløbet Lær at leve med
kronisk sygdom .
• Vi har samarbejde med Glostrup og
Hvidovre Hospitaler, samt seks andre
vestegnskommuner omkring tilbud til
borgere med kronisk sygdom i projektet
”Sammenhængende sundhedstilbud på
Vestegnen”. Der arbejdes tæt sammen
med lægelauget og de praktiserende læger
gennem praksiskonsulenterne.
• Børneforvaltningen samarbejder med
Distriktspsykiatrien og Børnepsykiatrisk
Afdeling i Glostrup vedrørende
børn i familier med psykisk syge forældre.
I samarbejdet indgår sagsbehandlere,
sundhedspleje, Familiehuset og
institutionsrepræsentant.
• Vi samarbejder med idrætsforeninger,
interesseorganisationer, boligforenin ger,
patientforeninger og private fir maer,
som ønsker at bidrage positivt til
sundhedstilstanden i Brøndby Kommune.
Her kan nævnes, at vi lokalt har et
samarbejde med medicinalvirksomheden
GlaxoSmithKline, hvis hovedkvarter
i Danmark ligger i Brøndby. Vi har
samarbejdet om lægefaglig undervisning
på hold for borgere med kronisk
obstruktiv lungesygdom, om gennemførelsen
af lungedage og om støtte til
et projekt i folkeskolen, der skal styrke
sammenhængen mellem fysisk aktivitet
og indlæring.
12
• Vi har et samarbejde med Mandag Morgen,
og en række private virksomheder
og kommuner omkring mulighederne
for at udvikle nye idræts- og legeland-
13
Eksempler på, hvordan forebyggende sundhedsopgaver indgår i forskellige
forvaltningers arbejde
Centralforvaltningen:
Sikkerhed og arbejdsmiljøforhold for de ansatte. I en særskilt politik for sygemeldte
ansatte er formuleret særlige tilbud til disse med henblik på opfølgning og sygdomsafklaring.
Centralforvaltningen har også ansvaret for kantinen, som drives af
Vestegnens Erhvervscenter. Der er nedsat et kantinebrugerudvalg, hvor brugerne
er repræsenteret og kan komme med forslag til kantinens tilbud og drift.
Børneforvaltningen:
Sunde madvaner og motion, rusmidler og seksuel adfærd, samt fokus på medarbejderne
som formidlere af viden om sundhed. To børnegrupper i projektet „Kys
Frøen” for børn og unge af psykisk syge og/eller misbrugende forældre.
Kultur- og Idrætsforvaltningen:
Fritidsliv, brug af de grønne områder, at sikre lokaler og udendørsarealer til brug
for foreninger.
Personaleafdelingen:
Personalets sundhed og trivsel, herunder fokus på at begrænse sygefravær og
stress. Trivsel kan medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø og indgå som et
element for at skabe attraktive arbejdspladser for de ansatte, hvoraf en stor del
(ca. 1/3 del) også er borgere i kommunen.
Social- og Sundhedsforvaltningen:
Sundhed og forebyggelse er en integreret del af arbejdet i Tandplejen, Ældre &
Omsorg, Beskæftigelse samt Social, Service og Handikap. Desuden er udbetalingen
af § 18 midlerne, til frivilligt socialt arbejde, i højere grad blevet målrettet en
forbedring af sundhed.
Teknisk Forvaltning:
Teknisk Forvaltnings rolle er at støtte op om og videreudvikle sundhedsfremmende
aktiviteter i samarbejde med de andre forvaltninger, således at en fysisk
realisering er mulig. Dette arbejde ligger bl.a. i kommuneplansamarbejdet, hvor
projektgrundlaget for kommunens arealanvendel-se defineres. Det betyder bl.a.
sikring af veje og cykelstier, f.eks. omkring skolerne, og anlæggelse af rekreative
områder og vedligeholdelse heraf.
skaber. Visionen i ”Konsortiet for fremtidens
idræts- og legelandskaber” er at
skabe mere leg og bevægelse i befolkningen.
6. Prioriterede områder
I sundhedspolitikken ønsker vi at prioritere
dels på kort sigt og dels på langt sigt.
Prioritering på kort sigt betyder, at effekterne
af indsatsen kan ses på kort sigt.
Prioritering på langt sigt betyder, at ”frugterne”
forventes først at kunne høstes på
længere sigt, selve aktiviteten kan godt
starte nu.
På kort sigt er den forebyggende indsats
målrettet de borgere, som står med problemer
med at håndtere deres sygdom eller
ønsker yderligere oplysninger. Vi kan her
på udvalgte områder tilbyde vejledning
vedrørende sygdom og sygdomshåndtering,
motion, bevægelse, kostvejledning
og samarbejde med interne (kommunale)
og eksterne samarbejdspartnere. Vi støtter
kampagner vedrørende alkohol, motion
eller seksuel sundhed, men sådanne kampagner
kan ikke stå alene. I samarbejde
med praktiserende læger, foreninger, eks ternt
finansierede projekter m.m. må den
igangværende indsats udbygges, så den
bliver mere synlig for de mange borgere,
som ønsker at ændre sundhedsadfærd.
På langt sigt har indsatserne med levevilkår
at gøre, og de skal på langt sigt skabe
rammer, som modarbejder tendenser,
hvor f.eks. børn og unge kommer ind i en
dårlig spiral, hvor dårlig kost kan udvikle
overvægt, der igen kan betinge manglende
motion, der igen kan give begyndende
sygdomstegn, der kan betyde social isolation
og dårligt psykisk helbred. Det lange
træk sker samtidigt med generelle udviklinger
i samfundet, hvor f.eks. færre ryger,
men flere får stillesiddende arbejde eller
mere tid foran en computer. Udfordringen
er at finde områder, hvor vi i de kommu nale
forhold/strukturer kan bidrage til forbedrede
levevilkår. Det kan f.eks. være:
Kost og motion i daginstitutioner
Motion i skoler og SFO
Flere motionstilbud til ældre
Fastholde unge i deres uddannelsesforløb
Psykosociale støttetilbud
Information og forebyggelse gennem
Sundhedsplejen og Tandplejen
Sørge for sikre skoleveje
Saglig information om seksuel sundhed
og rusmidler
Et prioriteret område vil sige, at det vurderes
til at være en aktivitet:
- hvor der er et politisk og sundhedsfagligt
ønske om et resultat på området
- som har god chance for at lykkes, fordi
de lokale omstændigheder er til stede
for en succes
- hvor der kan forventes en positiv effekt
(dvs. der er evidens for en effekt af aktiviteten
sammenlignet med at udføre en
anden aktivitet eller sammenlignet med
ingenting at gøre)
14
7. Prioriterede områder
med effekt på kortere sigt
Undervisning, kostvejledning og motion
for borgere med KOL og diabetes
Undervisningen er startet op som projekt
i januar 2007 med økonomisk støtte fra
Region Hovedstaden. Undervejs er der
tilføjet motion for deltagerne. Aktiviteten
er igangsat i samarbejde med de praktiserende
læger, som er de, der henviser
borgere til aktiviteten. Undervisningen og
henvisninger indgår fra efteråret 2008 i
et større Vestegnssamarbejde, „Sammenhængende
sundhedstilbud på Vestegnen”,
der involverer 7 kommuner, 2 hospitaler
og 100 praktiserende læger. I Brøndby
Kommune har vi desuden en KOL-sygeplejerske,
som alle ugens hverdage
har en KOL-hotline (telefon 5116 6006)
for borgere og sundhedspersonale. Både
undervisningen og KOL-sygeplejerskens
indsats er aktiviteter, der skal øge livskvaliteten
for borgere med kronisk sygdom
og søge at mindske antallet af akutte
indlæggelser/skadestuebesøg. I 2010 vil
der være 4 hold. Træningen skal integreres
med kommunens øvrige træningsaktiviteter.
Fremover skal vores tilbud tilpasses
til ønsker og krav beskrevet i de
centralt udarbejdede forløbsprogrammer
for indsatser ved kronisk sygdom. KOLsygeplejersken
har desuden medvirket i
afholdelsen af to lungedage i kommunen
den 23. marts og den 2. september 2009.
Der kom henholdsvis 150 og 50 borgere
for at høre om kommunens tilbud, få målt
deres lungefunktion og evt. få råd og vejledning.
15
Lungedag i Brønden 2. september 2009 Lungedag i Kilden 23. marts 2009
Praksiskonsulenter – bedre samarbejde
med de praktiserende læger
For at lette samarbejdet og kommunikationen
med de praktiserende læger har vi i
2009 ansat to praksiskonsulenter. Det er de
to praktiserende læger i kommunen Peter
Krogh og Niels Dreisler, som i et mindre
timetal også er ansat i kommunen. Deres
arbejde består i at forbedre kommunikationen
og samarbejdet mellem kommunen
og de praktiserende læger på en række
områder: hjemmepleje, ældrecentrene,
børneområdet, it-kommunikation, undervisning
for borgere med kronisk sygdom,
misbrugsområdet, mulighedserklæringer
inden for beskæftigelsesområdet m.m.
Forebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg tilbydes til
ældre på 75 og derover, som ellers ikke er
i kontakt med hjemmeplejen. I øjeblikket
overvejer man centralt en lovmæssig ændring
i indhold og omfang af denne ydelse.
De forebyggende hjemmebesøg er en
god måde at videreformidle oplysninger
om kommunens tilbud til de ældre. Det
drejer sig f.eks. om undervisningstilbud,
KOL-sygeplejerske, KOL hotline og faldforebyggelse.
I forlængelse af disse lovpligtige
hjemmebesøg har det også været
prøvet at følge op med besøg af sygeplejerske/
læge efter hospitalsudskrivning.
Det har med gode resultater kørt som forsøg
på Vestegnen og har været beskrevet
i rapporten Opfølgende hjemmebesøg til
ældre efter udskrivelse fra sygehus udgivet
af Sundhedsstyrelsen i 2007. Det er
indtil nu ikke lykkedes at få et bredere
samarbejde mellem flere kommuner til at
lade tilbuddet fortsætte. Til gengæld søger
vi at få et tættere samarbejde mellem
de praktiserende læger og Hjemmeplejen
på dette område.
Medicinopfølgning for ældre
En praktiserende læge har prioriteret at
lave årlige besøg på ældrecentrene for at
følge op på / revidere medicineringen af
hans patienter på ældrecentrene. Vi ønsker,
at prioritere dette emne i det tættere
samarbejde mellem ældrecentrene og de
praktiserende læger, som er ved at blive
opbygget.
Rygestop for borgere med kronisk
sygdom
Der er god evidens for effekt af rygestopaktiviteter.
De er samtidigt omkostningseffektive
og tjener sig selv hjem på langt
sigt. Det koster fra 3.000 kr. – 5.000 kr. at
få en borger til at holde op med at ryge.
Kommunen har uddannet en rygestopkonsulent,
som løbende laver gratis rygestopkurser
for borgere med kronisk sygdom.
Der afholdes kurser forår og efterår.
Lær at leve med kronisk sygdom
Undervisningsaktiviteten er vurderet
ved flere undersøgelser i ind- og udland
og anbefales af Sundhedsstyrelsen. Vi
igangsatte aktiviteten i 2006. Kurserne
indgår i samarbejdet med en række andre
vestegnskommuner, og der udbydes forår
og efterår kurser til kommunens borgere.
Kurserne består af 2½ times ugentlig undervisning
i 6 uger.
16
17
Uge 41 – mange muligheder for motion
og bevægelse
I 2007, 2008 og 2009 var der i uge 41 motionsaktiviteter
for borgere i kommunen.
Der har været tilbud om dans og bevægelse,
bytte-legeplads-dag og sundhedsteater
til daginstitutioner og dagpleje. For skolebørnene
har der bl.a. været gymnastik
karavane og hip-hop undervisning. Alle
borgere har haft mulighed for at deltage
i stavgang, motionsløb, lære selvforsvar,
besøge motions og idrætsforeninger og gå
til foredrag om sund kost og forebyggelse
af hjertesygdomme. Der vil fremover
stadigvæk være muligt for forvaltninger,
foreninger og andre at melde ind med
aktiviteter i uge 41. Formålet med aktiviteterne
er og har været at vise borgere
eller ansatte i kommunen, hvor mange
og forskelligartede muligheder, der er for
motion og bevægelse.
Uge 41 aktiviteter på Politiskolen
Åben, anonym familierådgivning
Under Børne- Familieområdet er der
etableret én fælles åben, Anonym Familie
Rådgivning, kaldet AFR. Her tilbydes
åben rådgivning, hvor børnefamilier selv
kan henvende sig i fast ugentlig åbningstid
og modtage rådgivning vedrørende almene
sundheds-, sociale- og andre former
for trivselsmæssige spørgsmål. Rådgivningen
varetages af medarbejdere fra en
række relevante faggrupper fra Børneforvaltningen
samt socialpsykiatrisk team.
AFR finder sted i Familiehusets rammer
og dermed udenfor forvaltningen for at
undgå, at Familierådgivningen får karakter
af sagsbehandling eller registrering af
borgeren, jævnfør princippet om at bevare
anonymiteten.
– og flere Uge 41 aktiviteter på Politiskolen
18
8. Prioriterede områder med
effekt på længere sigt
Mere motion og bevægelse for børn
og unge
I sundhedsstrategigruppen med repræsentanter
fra alle forvaltninger er der bred
opbakning til at gøre en langsigtet indsats
med hensyn til især fysisk aktivitet, men
også oplysning om bedre kost for børn og
unge og vejledning om rygestop og orientering
om problemer med misbrug. Fysisk
aktivitet og vaner i det hele taget i ungdomsårene
sætter sig spor senere i livet.
I daginstitutioner og skoler er der desuden
mulighed for at lave aktiviteter for
alle for på den måde at søge at mindske
uligheden i sundhed. Der arbejdes i øjeblikket
på projektbasis med mere motion
og træning i en tredje klasse samt med
en ”rollemodel tilgang” i dagtilbud og
SFO. Det sidste tager udspring i de ansattes
ønsker om en mere bevidst tilgang til
inddragelse af bevægelse i dagligdagen. I
efteråret 2009 har der i samarbejde med
Institut for Idræt, Københavns Universitet,
og Børneforvaltningen været gennemført
undervisningstilbud til ansatte i SFO
og daginstitutioner om, hvordan man kan
lave sjov, spændende og gavnlig motion
og bevægelse for børn og unge. I undervisningen
deltog 22 pædagoger fra 13
daginstitutioner og 18 medarbejdere fra
6 SFO’er. Vi fortsætter med et lignende
undervisningstilbud i 2010.
I den nye skolestruktur er der tre bydelsskoler.
Det giver anledning til at vurdere
om vejene til disse skoler er sikre og
hensigtsmæssige, så børnene kan gå eller
cykle sikkert til skole. Børneforvaltningen
vurderer, at den bedste måde at tage
dette op på er at forankre det i de enkelte
skolers skolebestyrelser. De fleste for ældre
har jo selv en interesse i, at deres
børn har sikre og fornuftige skoleveje, og
at der ikke er trafikalt kaos om morgenen
ved indgangen til skolen. Der samarbejdes
med Teknisk Forvaltning om fornuftige
løsninger omkring skolerne og oplysninger
om sikre skoleveje.
19
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive i 60 minutter om dagen.
Mindst to gange om ugen skal de lave noget, der fremmer og vedligeholder kondition,
muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. 20 - 25 procent af alle børn rører sig for
lidt, og mangel på fysisk aktivitet har store konsekvenser for deres fysiske velbefinden de
resten af deres liv. Resultaterne af målingerne af over 700 børn i Ballerup og Tårnby
vi-ser, at børn meget tidligt i deres liv lægger grunden til de gode og dårlige vaner. Selv
om de børn, der som 6-årige havde dårlig kondition, ikke havde ophobning af risikofaktorer,
så udviklede de dem i løbet af et par år. Idrætsforældre får idrætsbørn, og sårbare
familier får børn, der har ophobning af risikofaktorer i forhold til kost og bevægelse.
At ulighed i sundhed etableres i de tidlige år taler for vigtigheden af at skabe rammer
og overordnede strukturer, der motiverer til en mere hensigtsmæssig adfærd hos alle
– også dem, der ikke får støtten hjemmefra. Netop støtten hjemmefra vurderes at have
haft en gavnlig effekt på resultaterne i Ballerup, idet den megen fokus på vigtigheden af
bevægel-se også har fået forældrene med.
Vaner som skabes tidligt kan have betydning for sundhed og valg af uddannelse senere.
Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng med den fysiske form, man har som
15-18-årig og ens intelligens som 18-årig, jo bedre form jo højere intelligens. Hvis man
er i god form som 18-årig, har man større chance for at få en højere uddannelse senere,
end hvis man er i dårlig form.
Rekreativ strategi – bedre områder til
leg og bevægelse
I den netop vedtagne Kommuneplan 2009
er der visioner om at udvikle kommunens
grønne struktur samt et ønske om at forbedre
borgernes sundhed. I Projektet Rekreativ
Strategi, som Teknisk Forvaltning
har taget initiativ til, sammenkobles disse
to aspekter, idet grønne omgivelser har en
positiv indvirkning på borgernes mentale
og fysiske sundhed. Grønne områder indbyder
til ophold og bevægelse og har en
dokumenteret gavnlig effekt i forhold til
menneskers psykiske tilstand, herunder
egen oplevelse af stress. Man ved også,
at afstanden til de grønne områder og
kvaliteten af dem har betydning for, hvor
meget de bruges. Ønsket er på længere
sigt at skabe oplevelsesrige byrum og
grønne områder, der motiverer borgerne
til at anvende de rekreative områder mere
– til ophold, leg og bevægelse.
Ung Dialog og oplysninger om konsekvenser
af misbrug
Projektet med Ung Dialog, hvor der tilbydes
dialogmøder om seksualitet/kønssygdomme
og stofmisbrug for 7-10. klasser,
kan ses som en del af den langsigtede indsats
for de unge i skolerne. Dialogmøderne
har været tilbudt i 2 år, og det vurderes
i Børneforvaltningen hvorvidt tilbuddet
skal fortsætte i 2010.
20
let tackling, der er taget i brug i 2008, er et
undervisningsmateriale, der retter sig mod
7. - 9. klassetrin. Materialet arbejder bredt
med sundhed, selvværd og samvær og får
eleverne til at reflektere over personlige
og sociale kompetencer i forhold til tobak,
alkohol og illegale stoffer. Begge metoder
baserer sig på en refleksiv tilgang frem for
tidligere, hvor oplysning var et væsentligt
element i forebyggelsen. Undersøgelser
viser, at oplysningskampagner på dette
område i bedste fald er virkningsløse.
„Kys Frøen”- et tilbud for børn i familier
med misbrug og/eller psykisk
sygdom
I forlængelse af et tidligere projekt har
Børneforvaltningen iværksat projekt
”Kys Frøen”, et samværs og pædagogisk
behandlingstilbud for børn og unge
af familier med psykisk sygdom og/eller
misbrug hos forældrene. Erfaringsmæssigt
er målgruppen med denne baggrund
meget udsat og isoleret. Allerede fra de
første evalueringer vurderes det, at der
er stor gavn af tilbuddet, der består af
to børnegrupper, som samles ugentligt
i Familiehuset. Der indgår information,
rådgivning og opfølgning for forældrene i
samarbejde med alkoholkonsulent, Sundhedsplejen
og Socialpsykiatrisk Team fra
Social- og Sundhedsforvaltningen. Projektet
søges fortsat i 2010 og 2011 med
midler fra Region Hovedstadens forebyggelsespulje.
Sårbare unge
Brøndby Kommune har mange unge,
som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.
Mange undersøgelser peger på,
at der er en sammenhæng mellem sundhed
og uddannelse. Der er derfor mange
gode grunde, også sundhedsmæssige, til
at motivere unge til at tage en uddannelse
Foto: Wellcome Library, London
Derudover har man indsatser i skolerne,
som baserer sig dels på Ringstedmodellen
og dels på undervisningsmaterialet
tackling. Ringstedmodellen henviser til
et forskningsprojekt, der over flere år ob serverede,
hvad der får unge til at drikke,
og afprøvede metoder til at forebygge
både rygning og alkohol. Resultaterne fra
Ringsted har vist meget tydelige positive
resultater ikke alene på rygning, som var
det konkrete indsatsområde, men også
på andre områder. Metoden går ud på at
få eleverne til at reflektere over sociale
overdrivelser (flertalsmisforståelser),
som viser, at selv de der opfattes som seje
i virkeligheden ikke ryger og drikker så
meget, som andre tror, at de gør. Materia og
kvalificere sig bedre til arbejdsmarke det.
Brøndby Kommune er sammen med
16 andre kommuner udvalgt af Kommunernes
Landsforening og Undervisningsministeriet
til at være modelkommune
på dette område. Målet er, at 95 % af en
ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre
en ungdomsuddannelse. I øjeblikket gennemfører
76 % en ungdomsuddannelse.
Der er udarbejdet en politisk handlingsplan
og et aktivitetskatalog på området.
Begge dele ligger på Brøndby Kommunes
hjemmeside.
Tidlig opsporing af sårbare mødre
I Brøndby Kommune er der mange familier,
der har brug for støtte udover det
normale sundhedsplejetilbud og ca. 15 -
20 % svarende til 70 - 90 børn og deres
familier har brug for et særligt tilbud. I 10
år har kommunen haft et tilbud til unge
familier under 23 år. Tilbuddet består af
et ugentligt gruppetilbud, hvor 7 - 8 unge
mødre kan mødes med ligesindede og diskutere
moderskabet og dagligdagen med
hinanden samt gøre brug af ekspertise fra
sundhedsplejerske og psykolog. Mødrene
kan deltage i gruppen fra barnets fødsel
til barnet er 1 år eller kortere tid, alt efter
behov. Gruppetilbuddet er åbent med
kontinuerligt indtag. Evalueringen viser,
at mange vanskeligheder for både barn og
forældre forebygges, fordi de får en særlig
støtte samt, at jo tidligere kvinderne
inddrages i et forløb, jo bedre resultater er
der for dem og deres børn. På baggrund af
resultaterne og forespørgsler fra nybagte
mødre er tilbuddet udvidet til et tilbud til
sårbare mødre over 23 år. Det er et tilbud
til de mødre, der af forskellige årsager har
en svær start med deres lille barn.
Sundhedsplejerskerne har i samarbejde
med Familiehuset tilbuddet „Ung familie
på vej”, som henvender sig til teenagegravide
under 20 år. Formålet er at yde
en tidlig indsats og at forebygge udviklings-
og kontaktforstyrrelser hos børn af
unge forældre, som kunne formodes at
have vanskeligheder med at yde tilstrækkelig
omsorg for deres børn. Man søger
på denne måde at undgå omsorgssvigt og
evt. anbringelse uden for hjemmet ved at
give mødrene indsigt i og forståelse for
deres børns signaler og behov og at støtte
mødrene i personlig udvikling, som giver
selvværd og evne til at planlægge deres
liv med børnene. Disse familier følges
meget tæt med ugentlig kontakt, og de
har yderligere mulighed for individuelle
samtaler /terapi.
Brug af Sundhedsformidlere
– Sundhed på dit sprog
I 2005 uddannede Københavns Kommune
en række sundhedsformidlere. Formålet
var at uddanne et korps, som udover at
repræsentere 7 sproggrupper, skulle have
en viden om generel sundhed (kost, motion,
rygning, diabetes, kvindesygdomme
og prævention) og være i stand til at formidle
den til målgrupper, som traditionelt
set ofte ikke opsøger eller forstår den information,
der er tilgængelig. Sundhedsformidlerne
er blevet en stor succes, fordi
det faktisk spiller en rolle, at målgruppen
kan identificere sig med formidleren en ten
pga. sprog, eller fordi begge parter
har en anden etnisk baggrund end dansk.
Sundhedsformidlerne har været meget
efterspurgte og har også selv gennem opsøgende
arbejde fundet målgrupper for
deres besøg. I Brøndby og på Vestegnen
som helhed vil et korps af sundhedsformidlere
være en mulighed for at inddrage
de mange borgere med anden etnisk baggrund
end dansk, som f.eks. har en kronisk
sygdom eller er i risiko for at udvikle
21
22
en. Rapporten Etniske minoriteters sundhed
fra 2008 viser, at etniske minoriteter
har større risiko for at udvikle de fleste af
de 8 folkesygdomme end etnisk danskere.
Projektet med uddannelse af sundhedsformidlere
igangsættes i 2010 i samarbejde
med de andre vestegnskommuner.
Motion og lignende tilbud for Brøndby
Kommunes personale
I øjeblikket har personalet mulighed for
at melde sig ind i kommunens motionsforening,
gratis at benytte Vestbadet eller
benytte en firmaordning i et privat moti onscenter.
I Ældre og Omsorg arbejdes der med projektet
„raskijob”. Tre områder i sektoren
deltager i projektet, og det er en del af et
større projekt med 11 andre kommuner
i landet. Formålet er at projektet „ bidra-
På hjemmesiden www.brondby.dk/sundibrondby kan du løbende finde oplysninger
om sundhedsfremme, undervisningstilbud, foredrag, henvisninger til nyttige
hjemmesider og meget andet.
Social- og Sundhedsforvaltningen
Park Alle 160, 2605 Brøndby
Tlf: 4328 2306 eller 4328 2307
e-mail: sundibrøndby@brondby.dk
ger til at fastholde medarbejdere med
dårligt helbred eller bidrager til hurtig
tilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte”.
Der er uddannet 11 helsepiloter
blandt plejepersonalet, og projektet
er skudt i gang med et kick off arrangement
den 23. januar 2009. Helsepiloterne
skal teste deres kolleger, og herefter være
tovholdere på trivsel i forhold til kost,
motion og netværk. Man kan følge med i
projektet på www.raskijob.dk
Ældre og Omsorg har desuden etableret
eget uddannelsesprogram som en del at
et større kompetenceudviklingsprojekt. I
kursusprogrammet er der fokus på forebyggende
viden om diabetes, demens og
kommunikation. Kurser om sundhed er
lagt bredere ud i personaleafdelingens
regi.
Tryk: Brøndby Kommune
|
|
|
|
Alt billedmateriale © 2003-2009 Brøndby Kommune, om ikke andet fremgår. Alle rettigheder forbeholdt.
Ingen form for reproduktion, incl. kopiering, manipulation af billeder må finde sted.
|
|
|
Slå hjælp til
