Aktionslæring.
I samarbejde med KLEO har Brøndby Kommune valgt at starte et aktionslæringsprojekt op. 18 dagtilbud har valgt at takke ja til at deltage, og tirsdag d. 1. september er der opstartskonference i Kulturhuset Kilden.
Aktionslæring handler om at udvikle praksis ved løbende at eksperimentere, iagttage og reflektere over konkrete praksissituationer med henblik på at vidensbasere og raffinere den pædagogiske praksis.
Det skal ses som en anledning til at blive klogere på det, vi gør i forvejen og prøve nye veje af. Udgangspunktet er altså aktuelle dagligdagsudfordringer eller aktuelle indsatsområder i det enkelte dagtilbud.
Aktionslæring består af fem faser:
- Formulering af en problemstilling/ forundring — Forundringen behøver ikke at udspringe af et konkret problem. Den kan også omhandle et aspekt, man gerne vil undersøge og blive klogere på.
- Iværksættelse af aktioner — aktion, som et eksperiment, der iværksættes med henblik på at lære af og raffinere praksis, og som knytter sig til en bestemt forundring/problemstilling.
- Iagttagelse af aktioner — at se hinandens praksis giver ny indsigt, og man lærer noget om egen praksis, når man ser andres.
- Den reflekterende samtale — samtalen er karakteriseret ved at fokus fastholdes på forundringen og aktionen, og omdrejningspunktet er at reflektere over og evaluere den konkrete situation.
- Bearbejdning af erfaringer — spørgsmål til aktionslæring som metode til udvikling af praksis stilles.
Aktionslæringen finder sted i perioden september — december 2009. Hvert dagtilbud får en konsulent fra KLEO tilknyttet, og denne konsulent vil i projektperioden komme på besøg fire gange. Et konsulentbesøg består af en observation, en reflekterende samtale og fastsættelse af ny aktion.
|
|
|
|
Alt billedmateriale © 2003-2009 Brøndby Kommune, om ikke andet fremgår. Alle rettigheder forbeholdt.
Ingen form for reproduktion, incl. kopiering, manipulation af billeder må finde sted.
|