Forsiden

På vej mod Verdens Bedste Dagtilbud

 

Maleprojekt

Evaluering maleprojekt forår 2008 i Projekthus Gillesager.

V/ Pædagog Marleen Frost

Projektet

Alle 29 daginstitutioner i Brøndby fik i foråret 2008 en indbydelse til at deltage med en eller flere grupper på 8 børnehavebørn i et maleprojekt i Projekthus Gillesager. Det kostede 200 kr pr. gruppe at deltage. Deltagerprisen dækkede materiale­omkostningerne.

Formålet

Male til musik og male med fødderne havde til formål at lade børnene koncentrere sig om de visuelle, taktile og auditive sanser. Ved at bruge en teknik, hvor alle kan være med, ville vi give børnene en succesoplevelse. Arbejdet i gruppen og arbejdet med et fællesprojekt ville styrke fællesskabsfølelsen.

Aktiviteter

En gruppe på 8 børnehavebørn og to pædagoger malede ca. ¾ time under ledelse af Marleen Frost.

Holdene mødtes 3 gange med en uges mellemrum.

De tre sessioner havde følgende indhold:

Session 1: Et stort fællesmaleri blev malet til forskellig musik med farverne hvid, gul, rød, blå og sort ved hjælp af skumpensler, brede pensler og en tynd pensel.

Session 2: A: En A4-skabelon blev brugt til at finde en figur i det store maleri og stykket blev klippet ud. Maleriet blev bearbejdet med kridt for at fremhæve figuren.

B: En lille brik blev klippet ud af fællesmaleriet og klæbet på et ark A3. Billedet blev malet færdigt med forskellige pensler og de tre primære farver.

Session 3: Børnene malede med fødderne:

A: Liggende op ad væggen.

B: Stående på papir på gulvet

Evaluering

I alt deltog 11 hold fra 10 forskellige institutioner. 3 fra Brøndby Øster, 2 fra Brøndby Vester og 5 fra Brøndby Strand. Det første hold startede kl. 9.30, de andre hold kl. 10.30 og 11.30. Institutionerne fra Brøndby Strand kunne tidligst være i Projekthuset kl. 9.45.

Session 1: Ved at bruge hvid maling på hvidt papir og ved at de voksne også var med til at male, kom alle børn med det samme i gang. Musikken øgede børnenes koncentration og musikkens rytme var med til at understøtte børnenes bevægelser. Musikvalg: Hvid: Poul Køller: ”Nu sner det”
Gul: Henri Bellafonte: ”Banana boat song”
Rød: Kbhv march: ”ønskekoncert nr. 1”
Blå: Strauss: ”An der schönen blauen Donau”
Sort: Bjørn Ejdsvåg:
Børnene skulle gå rundt om bordet mens de malede og for et enkelt barn var det for svært at gå, holde et krus maling i den ene hånd og dyppe penslen med den anden hånd og bagefter at male. Børnene malede med primærfarverne hvid, primærgul, magenta, cyan og tegnede til sidst med en lille pensel med sort. Efterhånden blev flere og flere blandingsfarver synlige og børnene fik en lille demonstration af farveblanding. Koncentrationen var dybt, da børnene til sidst skulle ”tegne” streger med sort maling.



Session 2: Som baggrundsmusik blev der spillet Mozart: ”Mozart for babys”. For at spare tid klippede de voksne de stykker ud, som børnene havde udvalgt til at tegne på med kridt. Kun de største børn kunne fremhæve en malet figur med kridt. De fleste børn tegnede/kradsede over de hele uanset den malede baggrund. Resultatet så godt ud, især efter de voksne havde klæbet en ramme på tegningen.
De fleste børn kunne selv klippe en brik ud af det store maleri og klæbe det på et hvidt stykke papir. Alle børn gik med det samme i gang med at male på resten af papiret. Det var som om den lille farvede brik gjorde det nemmere at få begyndt. Børnene fik kun de tre primære farver at male med og de fleste gik hurtig i gang med at eksperimentere med at blande farverne. Ved at stille tilstrækkelig med rene pensler og tilbud om mere primærmaling til rådighed blev der undgået at malerierne blev ”brune”. Børnene malede med dyb koncentration.

Session 3: Som baggrundsmusik blev der spillet Mozart. De børn, der var generte kunne få lov til at se de andre starte med at male med fødderne. Alle børn ville bagefter være med. Det krævede en god motorik at kunne koordinere at male med begge fødder samtidig på væggen. Børn med dårlig koordination kunne kun bruge den ene fod ad gangen. Flere børn oplevede at det kildede at få maling på fødderne, men alle overvandt ubehaget. Da børnene stod op og malede, faldt 5 af børnene på numsen i malingen. At stå op og male med fødder i den glatte maling vakte meget begejstring. De fleste børn blev højrøstede og jublede.

Generelt har børnene udtrykt glade for at komme og male. Også mange af de voksne har udtrykt begejstring. Flere har udtalt, at de vil bruge inspirationen, og vil gentage sessionerne i deres egen institution.

Den fysiske ramme har været vigtig for projektet. Der var blevet lavet et roligt miljø i et aflukket rum med et filttæppe, som var lyddæmpende på gulvet. Baggrundsmusikken med Mozart så også ud til at virke koncentrationsfremmende. Kun et af børnene kommenterede baggrundsmusikken. (Ville have, at jeg skruede lidt op for musikken).

Perspektivering

Workshops, hvor grupper af børn og pædagoger kommer og bliver inspireret til at lave ting sammen, som de bagefter kan iværksætte i egen institution, kan anbefales. Fordelen ved at lave et forløb over flere gange er bl.a. at gruppen får en fællesskabsoplevelse, og at de voksne får flere indput, der sætter flere spor end en engangsoplevelse ville gøre. Herved bliver chancen for at det nylærte også bliver brugt i praksis større.

Ideer, som der kan arbejdes videre med er tredimensional billedkunst (ler, voks, papmache) arbejde med naturmaterialer, drenge/pige-lege, sanglege, idræt, rytmeinstrumenter m.m.



Alt billedmateriale © 2003-2009 Brøndby Kommune, om ikke andet fremgår. Alle rettigheder forbeholdt.
Ingen form for reproduktion, incl. kopiering, manipulation af billeder må finde sted.

Værktøj:

 Hjem

 Debat

 Aktivitetskalender

 Udskriv side

Hjælp Slå hjælp til

 Send side til ven

 Kontakt

 Relevante links

 Sitemap

 Hjælp til dokumenter

Søg på VBD:

Relaterede links:

link Dagtilbud i Brøndby

link Den Usynlige Pensel

 Børneforvaltningen - Park Allé 160 - 2605 Brøndby - Tlf.43282828 - Email  Koala Designs