Mandehørm i børnehaven
- Stuntdag i Børnecenter Lindelund

Tirsdag morgen, klokken er 7.30 i børnehaven: Mads kommer ind og styrter hen imod Niklas. ”Nu skal vi kun sove 4 nætter mere, før vi skal lære at lave stunts, og vi skal brænde biler af!”. Forventningerne blandt børnene er store før arrangementet løber af stablen.

Præcis kl. 10, en lørdag i oktober, er alle 30 tilmeldte ”fædre” og deres børn ankommet til Børnecenter Lindelund i Brøndbyøster. De er nemlig blevet inviteret til en dag med stunt, pingvinfodbold og bålmad. Interessen for arrangementet har været overvældende og vejrudsigten dårlig, så i sidste øjeblik blev der fundet et stort lokale på den nærliggende skole.

”Børnene er jo for det meste sammen med kvinder i deres dagligdag”, forklarer Charlotte, der står for arrangementet, ”Vi har kun kvinder ansat i vores børnehaven og vi oplever, at især drengene mangler lidt vildere tilbud i deres hverdag. Vi vil gerne tilbyde fædrene en mulighed for en oplevelse sammen med deres barn, samt mulighed for at danne netværk med andre fædre i institutionen. Vi arbejder meget med netværksdannelse i vores institution og har bl.a. spiseaftener for enlige mødre i projekt ”Familiehus”. Til vores familie­arrange­menter, sommerfest m.m. oplever vi, at de fleste mænd holder sig i baggrunden. Det er bevæggrunden for, at vi kun har inviteret fædrene i dag. Og de børn der ikke har nogen far, må gerne tage en onkel eller bedstefar med”.

Nu er dagen endelig kommet og vi starter med at gå den lille tur til skolen, hvor Jacob og Anne fra www.stunt360.com venter i teatersalen. Jacob er vant til at undervise børn mellem 3 og 6 år. Han laver stuntkurser under AOF for børn og deres forældre. Han fanger hurtigt alles opmærksomhed. Først skal der varmes op. Fædrene vifter aktivt med deres arme, mens de fleste børn ivrigt kopierer bevægelserne. Så skal der leges fangeleg. Far og barn styrter rundt, hånd i hånd, for at fange et af de andre par. Når alle er varmet op og så skal der læres stunt. Jacob forklarer at man kun må slås for sjov og at man næsten ikke skal røre hinanden. Det skal bare se ud ”som-om”. Man slår ved siden af eller giver et stille klap. Man skal også se sur ud, når man skal til at ”slå”.

Nogle teknikker bliver demonstreret og mange får sved på panden af anstrengelse, når de prøver at gøre det efter. Nogle få børn synes dog at det er grænseoverskridende at lege at slå på far. Det er også svært for de mindste børn at beholde koncentrationen og at skelne mellem leg og virkelighed. Men de fleste børn over 3½ år klarer det fint og går op i det med liv og sjæl. Fædre og børn ruller rundt på gulvet optaget af deres fællesleg og sanser dårlig nok de andre på gulvet.

Til sidst har alle lært en serie stunts og de der vil, må vise det til de andre oppe fra scenen. Der bliver klappet begejstret af de modige stuntaspiranter. Nu mangler vi bare at strække ud til allersidst, for ikke at få ømme muskler bagefter. Så bliver det tid til at gå tilbage til børnehaven, hvor der er kaffe og varm kakao med hjembagt kage. Her går snakken ivrigt ved bordene.

Efter kaffen bliver alle fædre udstyret med et ark gult pap, som de skal lave et ”pingvinnæb” af. Pappet bliver foldet til et stort kræmmerhus med hul i bunden, så den ene ende kan dække øjnene og den anden ende kan bruges som kikkert. Fædrene skal bruge næbbet, mens de spiller fodbold mod deres børn. Således bliver kampen mere fair. Alle går udenfor og spiller med på de fire hold, der bliver dannet. Der bliver scoret mange mål — flest af børnene. Efterhånden siver børnene ud uden at fædrene lægger mærke til det. De fortsætter længe med at spille.

Det var meningen at alle skulle stege sine egne burger-bøffer til frokosten, men langt de fleste er trukket indenfor og slapper af og hygger sig ved bordene. Nogle få står udenfor i begyndende regnvejr. Men bøfferne når at blive stegt inden det begynder at øse ned. Indenfor er der ingen der har travlt. Der bliver spist hamburgere til den store guldmedalje. Efterhånden som børnene bliver mætte går de ud på stuerne og leger med kammeraterne og legetøjet. Og fædrene - de snakker.

Ugen efter arrangementet interviewer vi tre grupper af tre børn, som havde været med og spørger: ”Hvordan var det at være i børnehaven i lørdags kun sammen med far”? ” Sjovt”, svarer alle børn samstem­mende. ”Hvorfor var det så sjovt?”, vil vi gerne vide. Børnene er uenige nu. Nogle synes at pingvinfodbolden var sjovest mens andre synes bedst om slåskampene. De fleste børn har prøvet at vise øvelserne med stunts derhjemme for mor. Når vi spørger om, hvad børnene har lært, viser de ivrigt hvordan man slår i luften og klapper i hænderne for at sætte lyd på. Det er svært at sætte ord på, men kroppen husker. Vi spørger: ”Hvordan tror I, at man kan blive stuntmand” De store børn på fem og seks år ved det ikke, men en dreng på fire svarer: ”Det bliver man, når man går uden sutsko på”. Ja, det blev bemærket at Jakob lavede stunt på bare tæer. Når vi spørger om alle kan lære at lave stunt, svarer børnene først ja, men så er der én der kommer i tanke om, at gamle mænd nok ikke kan lære at lave stunt. Når vi spørger ind til det bliver svaret: ”Fordi de jo går med stok!”.

I ugerne efter stuntdagen ser vi ofte børnene lave stunt i sandkassen på legepladsen. De får en masse energi ud, uden at skade andre. De øver sig i at balancere og i at aflæse hinandens kroppe. Vi konkluderer at børnene har oplevet noget kropsligt, som vi kan bygge videre på.

Vi får stadig tilbagemeldinger fra fædrene, der takker for et godt arrangement. Det er nok ikke sidste gang, at vi får mandehørm i børnehaven.

Artikel af Marleen Frost, Pædagog i Børnecenter Lindelund (31/10 2005).