Forsiden

På vej mod Verdens Bedste Dagtilbud

 

Nattergalen, 2002.

Handleplaner for Nattergalen

Tredje forløb

Pædagogisk Sprogcenter H.C. Andersen

Handleplan - Nattergalen.doc


Indledning

H.C. Andersens eventyr nattergalen foregår i Kina i meget gamle dage. Kejseren bor på et eventyrligt slot omgivet af den smukkeste park med skov og sø. I parken bor der mange dyr, men helt speciel er den lille fugl nattergalen. Den ser ikke ud af noget, den er vist lidt kedelig at kigge på, brun og grå er dens fjerdragt. Men Ihhhhh hvor den dog synger smukt. De der hører den synge bliver let om hjertet og i godt humør, sorger og problemer syntes ubetydelige. Kejseren, som ikke selv har hørt og set nattergalen, læser en dag i en bog om denne vidunderlige fugl. Han sender straks bud efter nattergalen. Den kommer og synger for ham. Han sætter den i bur for at få den til at blive på slottet, det bryder nattergalen sig bestemt ikke om for den vil synge af lyst og ikke fordi kejseren forlanger det - den vil beholde sin frihed.
En dag får kejseren en gave en kunstig nattergal. Den kan ikke alene synge den er også et smukt syn - lavet af det pureste guld og oversået med diamanter. Alle på slottet bliver tryllebundet af den kunstige fugl og glemmer at lukke buret til den ægte nattergal, som flyver væk og får sin frihed. MEN der går ikke lang tid før den kunstige fugl går i stykker og alle på slottet savner den ægte nattergal. Kejseren bliver så ked af det at han bliver syg og er lige ved at død. Heldigvis kommer den ægte nattergal og sætter sig i kejserens vindue og synger til kejseren bliver rask. Den lover at blive ved at komme hver aften og synge, hvis kejseren lover at han ikke vil sætte den i bur igen.

I dette forløb har vi valgt at planlægge vores aktiviteter udfra ovenstående eventyr. Mange af aktiviteterne foregår p.g.a. årstiden udendørs. Vi laver værksteds gården om til kejserens slot med park og skov. Hjemmelavede kinesiske pyntegenstande (lygter og blomster) vil pryde centeret. Kejserens soldater vil selv lave deres våben og lære at "slås" for at beskytte slottet. Den hjemmelavede nattergal vil komme til at hænge i vores loft og synge dagen lang. Alle børnene vil i fællesskab male et kæmpe maleri som kan opleves afslutningsvis til forældrekaffe (fernisering). Der findes et læseværksted, hvor man gennem højtlæsning og selv at kigge i bøger kan få stillet sin nysgerrighed for mangt og meget. Der vil være fast højtlæsning dagligt. På turene er der mulighed før at børnene kan opleve det eventyrlige i virkeligheden. Det kinesiske område i Frederiksberg have med sø og park, Rosenborg slot med soldater og skattekamre, statens museum for kunst med ægte malerier m.m. Alle dagligdags aktiviteter er børnene involverede i. De skal købe ind og tilberede deres eftermiddags mad. Børnene bager 2 gange om ugen hvor de også her er med i hele forløbet, fra at købe ind til at servere for de andre børn. Endvidere vil vi i dette forløb spille og synge udvalgte sange og lave vores egen opsætning af eventyret.
I H.C. Andersens sprogcenter arbejder vi efter handleplaner. Vi har lavet handleplaner for periodens faste aktiviteter. Hver handleplan er opbygget sådan: Indledning, Mål, Delmål, Forforståelse, Aktiviteten, værdigrundlaget, efterbearbejdning og evaluering. Rigtig god fornøjelse.


Kulturture

Indledning:
Kulturturerne skaber forforståelse for forløbets eventyr. Kulturturerne viser børnene nogle af vores kulturskatte. Børnene oplever verden udenfor for deres nærmiljø. De sanser de ting vi læser om i bøger, ser på billeder og det legetøj vi leger med i dagligdagen. Eks. Lege med en soldat, se ham i virkeligheden.
Kongens have er en fast tur i alle forløb og foregår i introugerne. Vi ser på Rosenborg slot og er i selve kongens Have hvor vi hilser på "H.C. Andersen". Turen er med til at give børnene en forforståelse for det eventyrlige - slottet, prinsesser, spøgelser og for nattergalens skaber H.C Andersen.

Mål:
At komme på mindst to kulturture i hvert forløb.

Delmål:
At vise børnene danske kulturskatte.
At vise børnene at det eventyrlige kan findes i virkeligheden.
At inspirere børnene til leg.

Forforståelse:
Vi bruger billeder fra tidligere ture.
Børn fortæller børn om turen.

Aktiviteten:
Selve turen.

Forløbets ture:
Kongens Have, Frederiksberg Have og Statens museum for kunst.


Legemiljø.

Indledning:
Legemiljøet skal give børnene mulighed for at uddybe deres rollelege gennem et inspirerende, fantasifuldt udfoldelses rum i relation til temaet.

Mål:
1) at legemiljøet fungere som udfoldelses rum for "introduktion/ til drama", "nattergale teater" (se handleplan for disse) samt børnenes fri rolleleg.
2) At børnene selv går i gang med at skabe deres egne eventyr/historier gennem rolleleg.

Delmål for fri rolleleg:
At børnene udvikler sproglige og sociale kompetencer gennem rolleleg. Herved får de mulighed for at give sproglige udtryk, for deres følelsesverden.
Forforståelse - rollelegsaktivitet i samling.
Voksne som rolle model. Introduktion til legemiljø i dramaleg/teater og foto.

Værdigrundlag:
I relation til virksomhedsplanen: "At bruge alle sanser i sprog arbejdet".

Aktiviteter:
Rolleleg inspireret af "nattergalen" samt selvdigtede eventyr/historier. Herunder mulighed for at lave enkel rekvisit produktion, udklædning, sminke og musik.

Efterbearbejdning:
Tegne/fortælle - voksen nedskrivning samt foto, evt. båndoptager og/eller iagttagelses forløb med spørgsmålene:

Evaluering:
Hvordan bruger børnene legemiljøet?
Hvordan bruger børnene elementer fra eventyret?


Kampsport

Indledning:
I eventyret nattergalen har kejseren vagter, som passer på ham og bærer våben.
I kina er der forskellige former for kampsport , hvor der bl.a. bruges svær og økser.

Mål:
Børne skal være med til at fremstille deres egne ufarlige våben.

Delmål:
At Børnene følger de aftalte regler
At børnene lære at kende forskel på alvor og sjov.
At børnene øver sig i faldtekniker og stunt.

Forforståelse:
At skabe et set regler , som tydeliggørere sjov og alvor.
Se på soldaterne på Rosenborg.

Værdigrundlag:
At tilrettelægge sproglige og motoriske aktiviteter.

Aktiviteter:
Frem stille ufarlige våben, af bløde materialer.
Organiseret leg med våben, f.eks nede på Toften.

Efterbearbejdning:
Vi viser de andre hvordan man kan slås for sjov.

Evaluering:
Fik alle børn lavet våben ?
Hvordan virkede regelsættet i børnenes leg?


Bagning.

Indledning:
Bagning er en fast aktivitet, som foregår hver onsdag og fredag. Børnene skal i dette forløb være med til at bage brød og kager, som relaterer til "Nattergalen".
En enkelt gang skal børnene lave ristaffel i stedet for og en anden enkelt gang skal de lave et kinesisk the - selskab.

Mål:
Børnene laver bagværk til hele H. C. Andersen to gange om ugen.

Delmål:
At børnene lærer at samarbejde omkring en aktivitet.
At det er den samme gruppe børn, der bager en uge ad gangen.
At børnene selv er med til at handle ind og finde ingredienserne frem til bagningen.

Forforståelse:
Vi taler med børnene, om hvad de skal bage, hvilke ingredienser der skal til og hvor disse kommer fra.
Børnene laver selv en huske seddel på hvad, de den dag skal bruge til bagningen.

Værdigrundlag:
At arbejde i små grupper.
At tilrettelægge spændende aktiviteter, som giver børnene lyst til at bruge det danske sprog.

Aktivitet:
Indkøb til bagning. Finde ingredienserne og redskaberne frem. Lave huskeliste og bage.

Efterbearbejdning:
Vi fremviser bagværket for de andre børn i H. C. Andersen og smager på det sammen med de andre børn.
Der bliver evt. taget billeder, og der tales om disse, eller der bliver lavet plancher, som sættes op på en dertil indrettet bage væg.

Evaluering:
Fik vi bagt onsdag og fredag?
Hvordan fastholdte vi den samme gruppe børn til at købe ind og bage to gange i træk?
Hvordan formidler børnene aktiviteten til de andre børn?
Hvordan og hvilke ingredienser blev børnene kendt med i bagværkerne?


Læseværksted og struktureret højtlæsning

Indledning:
Der er meget værdigfuldt sprog i bøger, syntes vi at det er vigtigt at børnene får læst højt jævnligt. Vi har indrettet et fast læseværksted i HCA. For at sikre at børnene bliver interesseret i at få læst højt, vil der i forløbet dagligt være en fast times højtlæsning for en lille gruppe børn. Vi vil læse den samme bog hver dag i en uge. På vores ugentlige biblioteks besøg vil vi låne næste uges bog. Bogens tema vil udspringe af forløbets eventyr "Nattergalen". Vi vil prøve at motiverer alle børnene til min. en gang at deltage i læse timen. Gruppen vil bestå af 6-8 børn. Børnene vil efter højtlæsning få mulighed for at tegne fra bogen, evt. lave bogen som bord teater og tale om bogens indhold. Det vil på alle andre tidspunkter af dagen være muligt for børnene selv at besøge læseværkstedet og få læst højt eller selv kigge i bøger.

Mål:
At få indført en daglig højtlæsningstime At få etableret et læseværksted

Delmål:
at børnene bliver interesseret i at få læst højt og selv at kigge i bøger
at børnene øver sig i at lytte- bruger deres impressive sprog
at børnene via bøgerne bliver inspireret til leg og samtale om og bogens indhold
at børnene lærer hvordan man behandler bøger
at børnene hygger sig sammen med andre børn og voksne

Forforståelse:
Ugentlig tur til biblioteket.
Brug af bøger i dagligdagen
Daglig adgang til læseværkstedet
Fortæller om aktiviteten i samling og til frokost

Aktivitet:
Opstart efter info- ugerne
Forslag til tema for ugens bog: rig/fattig liv/død, kunstig/ægte, fanget/fri, fantasi.
Sted og tidspunkt: Hver dag fra 13.00 - 14.00 i læseværkstedet
Voksne: Elfete og Mette SH
Vi registrerer hvilke børn der deltager i læsetimen.

Efterbearbejdning:
Børnene tegner fra ugens bog og de bliver hængt op

Evaluering:
Justering efter behov.
Spørgsmål til evaluering
Hvordan bruger børnene bøgerne og ønsker de at få læst højt
Hvordan kigger børnene selv i bøger?
Hvordan skal aktiviteten forsætte fremover


Fælles kæmpemaleri

Indledning:
Børnene skal i dette forløb lave et fælles kæmpe maleri. Det skal være en sjov og kreativ aktivitet hvor jeg vil være bevidst om at styrke børnenes sprog gennem mange forskellige handlinger som hele tiden bevidstgørere børnene omkring eventyret nattergalen. Børnene deltager på hver deres niveau men som ender i en fælles helhed et maleri.

Mål:
At male et fælles kæmpe maleri

Delmål:
At styrke børnenes sprog
At prøve en sjov og anderledes aktivitet
At lave en kreativ aktivitet

Forforståelse:
At se maleri i fællesrummet
At se fotodokumentation fra tidligere forløb
At tage til statens museum for kunst

Værdigrundlag:
At være fordybet i en aktivitet
At arbejde i små grupper
At styrke børns kreativitet
At styrke børnenes sociale udvikling

Aktivitet:
Aktiviteten skal udføres i værkstedet. Forskellige voksne er tilknyttet aktiviteten.(spørg Linette)

Efter bearbejdelse:
Børnene viser/fortæller andre børn om aktivitetens forløb (hvad gjorde vi og hvordan)
Vi holder fernisering i slutningen af forløbet.

Evaluering:
Hvordan fik vi lavet en foto dokumentation over hele forløbet?
Hvordan overførte børnene episoder og handlinger fra eventyret til maleriet?
Lærte børnene navnene på de brugte materialer i aktiviteten og brugte de dem?
Fik alle malet?


Papmache

Indledning:
Da eventyret handler om en nattergal, vil vi lave vores helt egen nattergal. Vi vil lave vores fugl ud af hønsehegn og papmache. Når fuglen er lavet vil vi farvelægge den og pynte den med mosaik i forskellige nuancer. Den færdige fugl skal hænge i loftet ude i alrummet, som et symbol på at den flyver over os.

Mål:
Børnene skal lave en nattergal som skal pynte i vores alrum.

Delmål:
- At børnene øver sig i at samarbejde om et fælles projekt
- At børnene får brugt deres fin og grov motorik
- At børnene får kendskab til papmache
- At børnene øver sig i farverne

Værdigrundlag:
At styrke børns kreativitet.

Forståelse:
Vi viser børnene andre ting som er lavet i papmache. Vi låner billede bøger der omhandler papmache. Vi viser billeder fra tidligere forløb hvor der er lavet papmache. De voksne viser hvordan man arbejder med papmache.

Aktivitet:
At lave en fugl ud af papmache i værksted.

Efterbearbejdning:
Nattergalen bliver hængt op i alrummet. Vi tager billeder. Vores fugl bliver vist frem ved en fernisering.

Evaluering:
Blev fuglen færdig og kom den op og hænge?
Hvordan kom alle børn til at præge fuglen?
Hvordan samarbejdede børnene?
Hvilke farver kender børnene.


Ture til biblioteket

Indledning:
Handleplanen vil så vidt det er muligt forsøge at gøre så alle børn kommer med på biblioteket mindst en gang.
Pædagogerne har mulighed for at skrive børn på skemaet, hvis nogle børn ved de ønsker turen.
Pædagogerne kan også skrive børn på skemaet, hvis denne mener at et eller flere børn vil have behov eller brug for denne tur.

Mål:
At børnene skiftevis kommer på biblioteket hver fredag.

Delmål:
At børnene lærer hvad biblioteket er og hvad det kan bruges til.
At børnene er med til at indsamle og aflevere disse.
At børnene lærer hvad en bog er. (sjov, kedelig, spændende, flot)
At børnene lærer at bruge og passe på bøger.
At børnene lærer at begå sig i det offentlige rum.

Værdigrundlag:
At give barnet en bevidsthed om omverden.
At bøger kan give oplevelser.
En lille gruppe børn. Børnene får mulighed for at se den næste uges bøger.

Forforståelse:
Børnene vil få at vide om fredag morgen om de skal med, eller de vælger turen selv til biblioteket.

Aktivitet:
Børnene afleverer bøger og er med til at låne nye bøger, som der er blevet aftalt på forhånd, da "højtlæsnings værksted" bestemmer hvilke bøger der skal lånes.
Børnene er med til at finde bøger som omhandler det tema som man er noget til i "højtlæsnings værkstedet" for eventyret "Nattergalen".
Pædagogen støtter barnet i at vælge bogen.
Børnene er med til at krydse deres eget navn på "bibliotekets listen, som ligger i skuffen.
Børnene vælger også bøger efter eget valg.

Efterbearbejdning:
De lånte bøger stilles på plads i H. C. Andersen "højtlæsnings værksted".
Se handleplan for "højtlæsnings værksted". Børnene bliver opfordret til at læse og se i de forskellige bøger.
Listen med børnenes navne vil blive krydset af, så der er et overblik, over hvem der har været af sted til biblioteket.

Evaluering:
Hvordan bruger børnene biblioteket?
Kom alle børn på biblioteket ?
Hvordan bruger børnene de bøger som er blevet lånt ?


Samling

Indledning:
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag starter vi dagen med at holde en samling. Børn og voksne er delt i to grupper som mødes i det kreative værksted og i dramarummet. Mandag er der ingen samling da børnene på skift har rytmik hele dagen.

Mål:
At give børnene en forforståelse for dagens aktiviteter.
Delmål:
- at få en stille og rolig start på dagen
- at hilse på hinanden at få sunget forløbets sange ( Tre små kinesere, jeg er en lille undulat, Nattergalen)

Forforståelse:
Børnene får at vide at de skal samles i deres gruppe, der hænger et foto at hvert barn på døren til det rum hvor de skal samles.

Værdiggrundlag:
At arbejde i små grupper

Aktiviteten:
Børnene sidder i rundkreds, åbner kisten som indeholder ting som symbolisere dagens aktivitet. Vi synger dagens sang.

Efterbearbejdning:
Vi synger de sange som børnene lærer på andre tidspunkter af dagen, foto fra samlingen, børnene tager på kultur ture i de samme grupper

Evaluering:
Hvordan fik børnene en forforståelse for dagens aktiviteter?
Holdt vi samling hver dag?
Synger børnene sangene spontant?


Ture i nærmiljøet

Indledning:
Igennem hele forløbet tager vi jævnligt på ture i børnenes nærmiljø. Det er vigtigt at vise børnene de muligheder som deres nærmiljø har, kendte som ukendte. Vi kan tage på toften, til stranden, på legepladser, til vestvolden (Brøndby skoven), i centeret o.s.v. På turene laver vi forskellige aktiviteter son er relateret til forløbets eventyr. f.eks Soldaterne "slås" med deres hjemmelavede sværd i skoven! Vi laver pandekager og snobrød over bål på Toften.

Mål:
Alle børn kommer med på mindst en tur i nærmiljøet

Delmål:
At børnene i ,trygge omgivelser, øver sig i at gå på tur
At give børnene nogle gode oplevelser i nære omgivelser

Forforståelse:
Billeder og ting vi har samlet på tidligere ture, børn og voksne fortæller om stedet.

Værdiggrundlag:
At vise at verden er stor, at tilrettelægge sjove og spændende aktiviteter.

Selve turen:
I dette forløb går nærmiljø turene til Toften, Legepladser, en uge i Brøndby skoven og stranden.

Efterbearbejdning:
Foto og ting samlet på turene udstilles

Evaluering:
Kom alle børnene på tur?


Introduktion til drama

Indledning:
Det er vigtigt at inddrage drama leg som en planlagt aktivitet, da det ligger tæt på børns egen rolleleg, hvor sproget og konkret handling er i dynamisk vekselvirkning.

Mål:
- At inddrage drama som efterbearbejdning af "temature".

Delmål:
- At børnene udvikler sproglige og sociale kompetencer gennem imitation og identifikation.
- At børnene omsætter deres oplevelser og følelsesmæssige indtryk i sproglige og kropslige udtryk.
- At inspirere og støtte "legesvage" børn til selvvalgte rollelege.

Forforståelse:
Tema ture, aktivitet i samling, fri rolle leg, læseværksted.

Værdigrundlag:
I relation til virksomhedsplanen: "bruge alle sanser i sprogarbejdet"

Aktivitet:
Dramalege bl.a i relation til tema ture . Udklædning og fælles spil i Legemiljøet. Hver tur gruppe deltager på skift i forløb over 2 - 3 gange.

Efterbearbejdning:
Foto, feed back fra børnene, brug af båndoptager, evt. video.

Evaluering:
Hvordan styrkede dramalege, den fri rolle leg?
Hvordan fungerede drama som Efterbearbejdning?


Nattergaleteater

Indledning:
Det er vigtigt at inddrage teater som planlagt aktivitet, da det ligger tæt på børns egen rolle leg, hvor sproget og konkret handling er i dynamisk vekselvirkning.

Mål:
En lille teater forestilling med opførelse for Mågebo og til forældre kaffe.
Delmål:
- At børnene udvikler sproglige og sociale kompetencer gennem imitation og identifikation.
- At børnene omsætter deres oplevelser og følelsesmæssige indtryk i sproglige og kropslige udtryk.

Forforståelse:
Tema ture, aktivitet i samling, fri rolle leg, "intro til drama", læseværkstedet.

Værdiggrundlag:
I relation til virksomhedsplanen: "bruge alle sanser i sprogarbejdet"

Aktivitet:
Dramalege bl.a. i relation til "nattergalen", sminke evt. musik og rekvisit produktion. Selvvalgte børnegrupper deltager over 4 gange.

Efterbearbejdning:
Foto, feed back fra børnegruppen - med båndoptager på. - video.

Evaluering:
Fik børnene spillet forestillingen 2. gange?
Hvordan fik børnene tilegnet sig Nattergalen og hvordan viste de sprogligt, socialt og kropslig engagement i rollerne?



Alt billedmateriale © 2003-2009 Brøndby Kommune, om ikke andet fremgår. Alle rettigheder forbeholdt.
Ingen form for reproduktion, incl. kopiering, manipulation af billeder må finde sted.

Værktøj:

 Hjem

 Debat

 Aktivitetskalender

 Udskriv side

Hjælp Slå hjælp til

 Send side til ven

 Kontakt

 Relevante links

 Sitemap

 Hjælp til dokumenter

Søg på VBD:

Relaterede links:

link Dagtilbud i Brøndby

link Den Usynlige Pensel

 Børneforvaltningen - Park Allé 160 - 2605 Brøndby - Tlf.43282828 - Email  Koala Designs